torsdag den 15. september 2011

Gum-Tex

Min lokale Kop & Kande har fået Wilton-produkter! Det har alle andre Kop & Kande butikker også, men i min lille landsby er det stort, at kunne købe kagetilbehør i nærheden. Meget stort!
Jeg stod så (igen) og kiggede på det begrænsede, men stadig eksisterende, sortiment og fik øje på en bøtte Gum-Tex.
Jeg læste på den og så noget med spiseligt lim.... Lige netop spiseligt lim har jeg undret mig over hvordan man laver, og jeg købte derfor den lettere pebrede dåse.
Limen fandt jeg hurtigt ud af hvordan man laver.... Ca. 1/2 dl. vand til den mindste (?) måleske jeg har... Så skal det bare stå, til pulveret er opløst, og det virker perfekt!!
Jeg har så også læst, at Gum-Tex skulle være perfekt til at putte i fondanten, hvis man skal lave figurer osv, så fondanten bliver mere elastisk, ikke sprækker så nemt og tørrer hurtigere end ellers.

Jeg skulle lave en kage til en gruppe dagplejere i gr, og jeg ville meget gerne lave nogle figurer, og ville derfor forsøge mig med, at blande Gum-Tex i min fondant.
Der er MANGE "opskrifter" på nettet på, hvor meget pulver der skal i hvor meget fondant, men efter hele 3 mislykkede forsøg med noget MEGET hårdt fondant som resultat, fandt jeg frem til en mængde som passede.

Jeg laver, som før nævnt, selv min fondant. Jeg laver af 14 skumfiduser, og resultatet er ca. 600-700 g. fondant i alt. Til den mængde brugte jeg lidt over en halv teske Gum-Tex og så fik fondanten den helt rigtige elastiske konsistens og mine figurer blev rigtig fine og størknede ret hurtigt uden at sprække.
Pigen har flettet hår med elastikker i og hat på
Pigen har krøller og sløjfe i håret


Her er kagens to største figurer, som jeg selv synes blev rigtig søde. Hele kagen og resten af modelleringerne kommer i et senere indlæg, da kagen ikke er blevet givet til modtageren endnu.
Det var alt for i aften :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar