fredag den 17. juni 2011

Blognavn... forklaring? ok....

Hej derude.
I forsøget på, at rette min gamle blog (http://jannesm.blogspot.com) til, så den kunne blive lettere at finde rundt i, få lagt deciderede opskrifter ind, beskrivende billeder og andre nyttig, som evt. kunne hjælpe nyopstartede hobbykagebagere eller inspirere andre med en sød tand, blev konklusionen, at det ville være nemmere, at starte en helt ny blog op.
Hermed gjort.
første udfordring: Find på et navn til bloggen.... Hmmm tænke tænke.... spørge manden i haven til råds.... tænke lidt igen.... teste navne for ikke, at bruge et optaget navn... tænke... google.... og så kom det: Landekagen!
Det lyder fjollet og er ikke et rigtigt navn. I know. Men det giver mening for mig og min mand fangede det med det samme. Så må det jo være godt :)
Lande: Jeg bor på landet (synes jeg)
Landekagen lyder både som landeplagen og pandekagen...Mine kager kan til tider være lidt af en "lande"plage, da alle dem jeg omgås i min hverdag, bliver tilbudt uhyre mængder af kage i perioder. Pandekage.... det er jo også en kage.... Jo!
Og så den bedste grund: Jeg synes det lyder sjovt og lidt hyggeligt.
Det her er måske ikke det mest interessante eller givende indlæg. Men jeg må jo starte med en slags velkomst før jeg begynder at bombardere jer med opskrifter og den slags. Men det kommer snarligt.
Jeg elsker kage, men jeg elsker endnu mere, at bage og pynte kager i håbet om, at gøre modtagere og gæster bløde i kagehjerterne. Nogle gange tager bagningen overhånd, og jeg brænder inde med en masse bagværk, men jeg kan faktisk slet ikke lade være med at teste og opfinde nye opskrifter. Heldigvis til stor glæde for min mand, min familie og mine kollegaer.
Jeg vil i denne blog udgive opskrifter og andre nyttige ting til brug i hjemmebageriet. Desuden vil jeg lægge billeder ind af mine kageprojekter, både dem fra min gamle blog og dem jeg kommer til at lave i fremtiden. Jeg håber på rigtig mange projekter og tager meget gerne imod spørgsmål, kritik, kommentarer, ris og ros.

Nu er der kun tilbage at sige "mmmm kage" og på genskriv til næste gang :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar