søndag den 26. juni 2011

Cupcakepyntning med Maja

I går fik jeg besøg af Maja. En pige jeg har kendt og passet siden hun var helt lille baby. Maja elsker kreative ting, ligesom mig selv, derfor skulle vi selvfølgelig pynte nogle cupcakes jeg tilfældigvis havde liggende i fryseren.

Først skulle vi bruge noget Royal Icing. En glasur, som stivner hurtigt efter den er sprøjtet på, og derfor er rigtig god til, at lave mønstre med. Opskriften er simpel og kommer her:

Royal Icing
Pasteuriserede æggehvider
Flormelis
Smag efter ønske
Farve efter ønske

Æggehvider og flormelis blandes sammen med smag og farve. Det skal blive lidt stift, gerne så man kan lave små toppe med sin ske uden at de falder sammen igen. 
Således:
Herefter kommes RI i sprøjteposer, som lukkes helt til, så det ikke stivner.

Maja fik frit spil på farver og smag, så det blev til blå RI med pebermyntesmag og sort RI med lakridssmag.
Smagssammensætningen var en smule underlig, da mine muffins var regnbuefarvet sandkage med vaniljesmag, men skidt pyt. Det var hyggeligt og sjovt at pynte løs, og så duftede det helt fantastisk.
Den sorte lakridsglasur sprøjtes på
Maja og jeg pynter løs
Stor koncentration


Kagen ved navn Dr. Hjernemand får krymmel på
Krymmelbordet



Det færdige resultat

Ingen kommentarer:

Send en kommentar