lørdag den 25. juni 2011

Lørdag morgen, hvad skal vi have til morgenmad?

Den er nem! Amerikanske pandekager med sirup naturligvis.

Jeg har sammensat en opskrift ud fra de ingredienser jeg lige havde liggende i køkkenet. Det var vist noget med tømmermænd, dovenskab, improvisation og den slags. Resultatet blev faktisk rigtig godt, så nu vil jeg dele opskriften med jer:
Amerikanske pandekager med chokolade
7 dl. hvedemel
1 dl. sukker
1/4 tsk. salt
2 spsk. bagepulver
3 æg
1 dl. olie
3 1/2 dl. mælk eller kakaomælk
Hakket chokolade
De tørre ingredienser blandes sammen.
Bland de resterende ingredienser i.
Tilføj evt. mere mælk, hvis dejen er for tyk. Det er en smagssag.
Sæt små klatter af dejen på stegepanden og bag ved middel varme.
Både ahornsirup, alm. sirup og blåbærsirup har indtil videre vist sig at være gode toppings. Ligesom blåbær i dejen også har vist sig at være en god variation. Det er så dejligt med eksperimenter :)
 Velbekomme :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar